Opskriften sendes sammen med ordrebekræftelsen via e-mail et par minutter efter, at din ordre er gennemført. Hvis du ikke modtager e-mailen, bedes du tjekke dit SPAM-filter.
Størrelse 2år/92 (3år/98) 4år/104 (5år/110) 6år/116 (7år/122) 8år/128 (9år/134) 10 år/140
Overvidde på sweateren i cm 68,5 (70,5) 72,5 (74) 76 (80) 84 (87,5) 91,5
Hel længde på sweater i cm 37 (38) 39 (40) 42 (44) 46 (48) 50
Garnforbrug i gram Daisy fra Drops (110 m/50 g) 200-250 (250) 250 (300) 300 (350) 400 (400) 400-450
Strikkefasthed: 21 m x 28 pinde på 10 x 10 cm glatstrik.
Vejledende pinde: 4 mm, hvis strikkefastheden passer, til rib bruges pind 3,5 mm.
Andre garnforslag: 1 tråd double Sunday fra Sandnes garn ELLER 1 tråd Sunday fra Sandnes SAMMEN med 1 tråd silk mohair.
Størrelse: Husk at vælge den størrelse der passer til barnet og ikke efter alderen. Spørg evt. forældrene hvilken str. barnet bruger i tøj inden du begynder.
Garnforbrug: I nogle størrelser er der angivet to mængder garn, fx str. 2 år, 200-250 gram. Den færdige sweater vejer mellem 195-205 gram. Laver man den lidt kortere kan man nøjes med 200 gram.
Sea Foam Kids strikkes oppefra og ned, rundt på rundpind.
Efter halskanten er strikket, strikkes der vendepinde for at gøre sweateren højere i nakken.
Kroppen strikkes i glatstrik, mønsteret på ærmerne strikkes efter diagram.
Sea Foam Kids strikkes på pind 4 mm hvis strikkefastheden passer, lav en strikkeprøve før du begynder. Sweateren afsluttes med ribkant både forneden og på ærmerne.
Udtagningerne på sweateren laves med raglan udtagninger.
