Havkopperne er en serie keramikkopper inspireret af havets rolige farver og bevægelser. Kopperne er glaseret i bløde nuancer af hvid og lyseblå, hvor den blå glasurer får selskab af fine, hvide bølger.
Det bølgende mønster giver hver kop et levende og organisk udtryk, som leder tankerne hen på sollys over vandet og små bølger, der bevæger sig mod stranden.
Farverne er lyse og rolige, og kopperne passer lige så fint til morgenkaffen som til te, kakao eller en hyggelig stund på terrassen.
Hver kop er unik, da glasuren og bølgemønstret kan variere en smule fra kop til kop. Det er en del af charmen ved det håndlavede keramik.
De kommer i størrelserne 250ml-400ml (og alt derimellem) og kan fås med og uden hank.
Har du specifikke ønsker til koppen er du velkommen til at skrive i kommetarfeltet ved køb. Dette kunne fx være stor/lille kop, stor/lille hank eller mængden af spil i glasur. Jeg vil gøre mit bedste for at vælge den helt rigtige kop til dig.
Håndlavet i stentøj.
Fødevaregodkendt glasur.
Tåler opvaskemaskine og mikroovn.
Lagerstatus
Kopperne i denne serie er håndlavede og findes kun i begrænsede antal. Jeg har derfor valgt at samle serien under ét produkt, og lagerantallet på hjemmesiden afspejler ikke nødvendigvis antallet af hver enkelt variant.
Hvis du bestiller en kop, som ikke er på lager, kontakter jeg dig hurtigst muligt efter din bestilling med information om forventet leveringstid. Der kommer løbende nye kopper til serien, så hvis din favorit er udsolgt, er den måske snart tilbage igen.
Tak fordi du har tålmodighed med det lille, håndlavede lager.
