Dette sæt består af tre hånddrejede skåle i stentøj, alle formet på drejeskiven i mit værksted i Bagsværd.
Indersiden er glaseret med lag af blå, hvide og turkise nuancer, der flyder sammen under brændingen og skaber organiske mønstre – inspireret af havets bevægelser, skum og dybde.
Ydersiden står rå og sanselig i det lyse stentøj, hvilket skaber en rolig kontrast til den levende glasur indeni.
De tre størrelser gør dem alsidige i brug – som salt- og krydderskåle, til små snacks, smykker på natbordet eller som en lille samling i sig selv.
Størrelser (diameter)
Lille: 7 cm
Medium: 9 cm
Stor: 10 cm
