Stor hånddrejet tekop i stentøj med indbygget tefilter.
Koppen er glaseret i dybe grønne, turkise og mørke nuancer, hvor glasuren har skabt sit helt eget levende spil. De lysere cirkler bryder den mørke overflade og gør koppen forskellig alt efter, hvordan lyset rammer den.
Det indbyggede tefilter gør det muligt at brygge løs te direkte i koppen. Teen kommes i filteret, og det varme vand hældes direkte i koppen.
Koppen er drejet, samlet, glaseret og brændt i mit eget værksted i Borup. Glasurens variationer er en del af udtrykket, og der findes derfor ikke to helt ens.
