En varm og dekorativ halsedisse med rødder i en gammel, håndstrikket pyntekrave til baby.
Flare udspringer af en gammel pyntekrave, som jeg undersøgte og rekonstruerede, da den oprindelige opskrift ikke var at finde.
Den lille krave blev siden til en gratis strikkeopskrift – og med Flare har jeg arbejdet videre med den karakteristiske viftestruktur og givet den nyt liv i en voksenmodel med en høj, ribstrikket hals.
Flare strikkes på tværs i et gentagende mønster af vifter og glatstrikkede mellemstykker.
De bløde vifter danner en dekorativ krave, der falder ud over skuldrene, mens den ribstrikkede hals luner godt om halsen.
Halsedissen er sjov at strikke, og den gentagne viftestruktur giver arbejdet en fin rytme.
Modellen kan desuden tilpasses i omkredsen, så du kan sætte dit eget præg på den.
Tekniske detaljer:
Garn: Drops Nepal eller lignende (ca. 150 g)
Pinde: 5 mm rundpind (60 cm) og 4 mm til halsribben
Strikkefasthed: 18 m på pind 5 mm = 10 cm i glatstrik
Teknikker: German Short Rows (vendepinde), maskesting, rib og italiensk aflukning
Størrelse: Onesize, voksen (passer til en hovedomkreds på ca. 52-54 cm) og er nem at tilpasse i omkredsen
Niveau: Let øvet
En klassisk halsedisse med et strejf af nostalgi – inspireret af en lille pyntekrave fra en anden tid og skabt til at varme på kølige dage.
Opskriften leveres som PDF og downloades efter køb via linket i din ordrebekræftelse.
Tjek evt. spam/uønsket mail, hvis du ikke kan finde mailen.
