En stor hånddrejet tekop i stentøj med indbygget tefilter.
Koppen er dekoreret med et væld af små håndformede blomster i relief, som hver især er formet, placeret og dekoreret i hånden.
Glasuren bevæger sig i bløde nuancer af rosa, blå og creme og gør koppen til et helt lille kunstværk i sig selv.
Det indbyggede tefilter gør det nemt at brygge løs te direkte i koppen. Fyld teen i filteret, hæld varmt vand over og lad den trække.
Hver tekop er drejet og dekoreret i hånden i mit eget værksted i Borup. Små variationer i form, glasur og blomster er derfor en naturlig del af det håndlavede udtryk.
Materiale: Stentøj
Indbygget tefilter
Hånddrejet og hånddekoreret
Fremstillet i mit værksted i Borup
Tåler opvaskemaskine og mikroovn
