Fuglen
Fuglen billede 1Fuglen billede 2Fuglen billede 3Fuglen billede 4Fuglen billede 5

Fuglen

1475 Kr.
Kategori: BILLEDKUNST

Noget om at passe på og værne om det, du har kært...


Motivet i "Fuglen" er, hvad der sker, når en sød og virkelig oplevelse af to små drenge som finder en død blåmejse, får lov at slumre i kunstnerens hoved og få sit eget liv. 


Drengene er mine, og blåmejsen ligger begravet ude under vores æbletræ på et leje af blomster og små lerfigurer, lige som det skal være ifølge små hjerter, der vil det bedste på denne jord. Krøllen på historien er den, at der hvert år nu kommer en blåmejse og lægger sine æg i et hul i dét æbletræ - ja, et tilfælde er det jo helt sikkert ikke ;)


Forud for dette print kom "blåmejsen", som du finder under mine nummererede prints.


-


Et giclee print i museumskvalitet. Det betyder, at det er printet med lysægte blæk på syrefrit, smukt varmt tonet, 290 g's Hahnemühle Bamboo papir, som er en del af Hahnemühles bæredygtige papirserie. Hermed får du et print med den bedst mulige holdbarhed og smuk gengivelse af det originale motiv.


Printet er str. A3 og leveres indsat i en behageligt hvid, syrefri passepartout, der passer i en 50x40 standardramme.


Det udkommer i et oplag på kun 10 eksemplarer, som hver er signeret, nummereret og præget med mit mærke.


-


Noter venligst i kommentarfeltet, hvis du har set printet i Fredskoven.

Portræt af Camilla Boman Jensen

Camilla Boman Jensen

Kunst på papir - poetiske tegninger med nærvær og naturkraft

Støt kunstnere og designere

Alle indtægter går ubeskåret til kunstnerne selv

Sikker betaling

På alle webshops hos YOKO

Kurateret udvalg

Nøje udvalgte kunstnere og designere