
Hånddrejet i rødbrændende lertøj og dekoreret med begitning vådt i vådt i mit værksted.
Vasen er først overtrukket med hvid begitning. Mens den stadig er våd, er de store blade malet i ét levende strøg med sort og brun begitning - vådt i vådt. Derfor får bladene de bløde overgange og den dybde, du ikke kan få med glasur alene. Det mørke lertøj anes i kanten og bunden og giver en varm kontrast til den blanke hvide glasur.
100% håndlavet - drejet og malet af Heidi Fournier. Hvert stykke er et unika.
