One size (ca. str. 36–44)
Denne kjole findes kun i ét eksemplar.
Stream Dress er syet af nøje udvalgte genbrugstekstiler, som er sammensat i et blødt forårsunivers af mintgrønne striber, lyserøde nuancer og blomstrede detaljer.
Hvert stof har haft et liv før dette – og netop i mødet mellem det, der har været, og det, der bliver til, opstår fortællingen bag Between the Lines.
For nogle vil det blot være en kjole.
For mig handler Between the Lines om at se mulighederne i tekstiler, som allerede har en historie. Om at læse mellem linjerne, se værdien i det oversete og lade nye fortællinger vokse frem af det eksisterende.
Stream Dress har et enkelt, roligt og feminint udtryk.
De lange stofbaner lader de forskellige tekstiler træde frem i deres egen ret og skaber et harmonisk samspil mellem mønstre, farver og strukturer.
Den løse silhuet giver kjolen et smukt fald og gør den behagelig at bære.
I siderne er kjolen forsynet med bindebånd, som kan reguleres efter ønske. De kan bindes løst for at bevare den afslappede silhuet eller strammes mere til for at skabe form og markere taljen.
Den broderede signatur Between the Lines er syet diskret i nakken som en del af fortællingen.
Denne kjole er en ECHO edition. Det betyder, at den er syet af præcis de samme tekstiler som Waves Dress – Spring (WAV-D-001).
Den fortæller den samme tekstilhistorie – blot gennem en ny model og et nyt udtryk.Der kommer aldrig en kjole magen til.
Mål:
Ca. 60 cm fra ærmegab til ærmegab
