Skål small/morgenmadsskål
Der er nu noget skønt ved at kunne spise sin morgenmad af en smuk håndlavet skål, der bare sender det største smil til en, når man tager den ud af skabet :-)
Udover morgenmad, kan du selvfølgelig bruge skålene i denne størrelse til alt muligt andet fx portionsanrettet salat, desserter, skyr eller til tapas. De er intet mindre end uudværlige.
Skålen er hånddrejet i stentøjsler, der er brændt ved ca. 1230 grader. Jeg har udskåret strukturer, som spiller så smukt sammen med glasuren. Glasurerne er fødevaregodkendt.
Du kan sagtens vaske den i opvaskemaskinen og skulle du have behov for det, så går den også både i ovn og microovn.
Højden er ca. 6 cm, bredden øverst er ca. 13,5 cm - rummer 550 ml.
Vær opmærksom på at farverne kan afvige alt efter dine indstillinger på din skærm.
