En smuk bluse i to tråde silkemohair med hulmønster og en spændende opstart som giver en usynlig skuldersøm. Den findes i 5 størrelser, som stiger med 12 cm i overvidden. Vælg den vidde du ønsker; tætsiddende eller løs. Længden på ærmer og krop justeres nemt, da den er strikket oppefra og kan prøves undervejs. Der er opskrift til både den langærmede og den kortærmede model.
Garnforslag
To tråde silkemohair
Fx en håndfarvet kombineret med en ensfarvet.
Garnmængde lange ærmer
200 (200) 225 (250) 275 g
Garnmængde korte ærmer
125 (150) 175 (200) 225 g
Pinde
5 mm til blusen
4½ mm til rib
Strikkefasthed
16,5 masker x 26 pinde = 10 x 10 cm
på pind 5 med 2 tråde
Størrelser
1 (2) 3 (4) 5
Blusens overvidde
88 (100) 112 (124) 136 cm
