Tidal despair - 10.000 meter vand

Jeg sidder på stranden og kigger ud over bølgerne. Langsomt trækker tidevandet sig nærmere mod mine ben. Jeg kan ikke høre noget, alt er stille omkring mig. Kun blæsten føles mod min nøgne krop.

En måge flyver forbi, men jeg kan ikke høre dens skrig i mine ører. Jeg ved ikke hvor den er på vej hen. Ved ikke hvor den har været. Det virker som om den kigger dømmende på mig. Den synes at jeg er det forkerte sted. Jeg hører ikke til på stranden. Hører ikke til i denne verden.

Jeg rejser mig op og leder efter min jakke, men den er der ikke. Hele stranden er tom. I det fjerne kan jeg se en bil komme nærmere. Den er langt væk, men jeg kan skimte dens lygter pege direkte imod mig. Jeg er nervøs, bange og ved ikke hvad der sker mig, når de kommer hen til mig. Har lyst til at tro at de vil mig det bedste. Men frygten bliver til en klump i min hals.

Vinden stilner af, ensomheden låser mig fast. Jeg har lyst til at græde, men der kommer ingen tårer. Jeg har lyst til at grine, men der er ingen lyd. Det er mørkt nu, ved ikke hvornår lyset kommer tilbage.

Det var her lige før, men nu er alt forbi.

Billedet tilhører serien "FORLADT", som er et udvalg af fotografiske værker som knytter sig til bogen "Forladt", som jeg er medforfatter på og som udkom i starten af 2026. "Forladt" er en samling af eksistentiel prosa og billeder, der kredser om det øjeblik, hvor verden falder fra hinanden. Der hvor chokket er fragmenteret og kaotisk, hvor reaktionen er vred og stum. Langsomt bevæger serien sig gennem sorgens faser med målet om at lære at eksistere i ruinerne af det der var. Den fotografiske udstilling er udviklet i dialog med bogen og fungerer som et parallelt kunstnerisk spor. Ord og billeder står siden om side uden at illustrer hinanden, som to æstetiske undersøgelser af samme tematik.

Forladt tør lade stilheden tale og tomrummet stå åbent, der loves ikke forløsning, men gives et rum til at være og mærke.