Jeg har set flere udgaver af denne STORE boks til fx strikketøjet. Kan nu også bruges til patchwork, tegne projekter, eller andre ting til at tage med på farten.
Men jeg har kun kunne finde opskrifter og udgaver på de små. Derfor har jeg nu tegnet denne til mig selv, som jeg nu deler med dig. Den er stor.... måler 31 cm x 16 cm x 16 cm. Den er ligesom de store man kan købe i forskellige butikker.
Dog syntes jeg det er sjovere, og bæredygtig at lave det selv. Jeg havde noget skind fra en sofa, som jeg brugte til mig. Det kan sagtens være skindstykker der er syet sammen, hvis man ikke lige har et stort stykke. Stofforbrug er 0,65 meter yderstof, 0,65 meter foer stof, EVT. 0,65 volumevlieseline hvis stoffet/skindet er er meget tyndt. Ellers bliver boksen ikke stabil nok.
Husk en lynlås på 75 cm. Genbrug gerne 1, eller brug en af dem man kan købe i metermål.
Mønster er til faste stoffer - printes i fuld str. HUSK af samle dit mønster ved de stiplede linjer!!!
Mønster fylder kun 3 stk A4 ark. Du behøver ikke printe din vejledning, den kan du bare læse på en mobil, ipad eller pc.
