Et lille juletræ, der aldrig smider nålene.
Hvert perlejuletræ er håndlavet af mig, Maria Silje, og skabt helt fra bunden af ståltråd og nøje udvalgte glasperler. Gren for gren bliver træet formet i hånden og pyntet med små, finurlige detaljer, så hvert træ får sit helt eget udtryk.
Jeg laver aldrig to perlejuletræer helt ens. Farverne, pynten, grenene og den lille stjerne i toppen varierer fra træ til træ, og hvert juletræ får desuden sin egen unikke, håndlavede keramikfod. Det træ, du ser på billederne, er derfor præcis det træ, du køber.
Perlejuletræet er tænkt som et lille stykke julepynt, der kan findes frem år efter år. Stil det på en hylde, i vindueskarmen, på julebordet eller blandt din øvrige julepynt – og lad alle de små perler og vedhæng funkle og komme til deres ret.
Detaljer
Højde: ca. 17 cm
Håndlavet perlejuletræ
Fremstillet af glasperler, forskellige dekorative perler og ståltråd
Unik håndlavet keramikfod
Hvert træ er et unika – der findes kun ét af netop dette træ
Da træet er håndlavet, vil små skævheder og variationer være en naturlig del af udtrykket. Det er netop dét, der gør hvert perlejuletræ helt sit eget.
